mandag den 17. september 2012

Byggesagkyndig

Billede lånt af visitvest.dk
Ifølge en nylig artikel i Ingeniøren skyldes holdbarheden af bunkere under 2. Verdenskrig at byggeri-kontrollen var meget stram under krigen. Tyskerne havde magtfulde og ressourcestærke tilsynførerende så der blev ikke hoppet over hvor gærdet var lavest.
Selv om jeg ikke forventer granat-nedslag nær vores hus er der alligevel gode grunde til at koble en uafhængig tilsynsførende på byggeriet. Blandt andet fordi jeg ikke selv har tid og evner til vurdere kvaliteten.

Pensionerede byggesagkyndige fra krigen hænger ikke på træerne i Aalborg :-). Derimod er der en del almindelige sagkyndige, der ud over tilstandsrapporter også har tilsyn som service.

Jeg ringede fem af dem op.

JB Bygningsrådgivning laver ikke tilsyn.

Botjek Nordjylland ville ringe tilbage da han var ude ved en kunde. Respekt for ikke at bruge kunders tid på anden forretning men knap så meget respekt for aldrig at vende tilbage.

Marcussen A/S tilbyder hele pakken. De har flot hjemmeside, standard kontrakt, hotline service, gratis formøde, gennemgang af kontrakter, 4 besøg på byggepladsen, altsammen til en pris på 30.000,-. De tilbød 5.000,- rabat da jeg er forbi underskrift af enterprise-kontrakt.

HusCheck tilbyder samme service som Marcussen og kunne hurtig maile kontrakt. Største forskel er at de forventer 6-8 besøg på byggepladsen og er lidt billigere.

Factum2 havde ikke standard-kontrakt liggende men skrev hurtigt et tilbud pr. mail. Fokus på tilsynet ville gå på skjulte konstruktioner og de forventede i hvert fald 5 besøg på pladsen.

Marcussen, HusCheck og Factum2 har alle forsikring for rådgiveransvar og de tilbyder alle at man kan sende dem billeder/spørgsmål under byggeriet når man alligevel kigger forbi grunden. Alle 3 firmaer havde heldigvis også kun positivt at sige om HusCompganiet.

Mit valg faldt på Factum2. De lå inden for budgettet, og de virkede fornuftige at tale i mobil med.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar