tirsdag den 18. september 2012

Min nye bank - Nordea

Med alt den dårlige omtale af bankers manglende villighed til at låne penge ud var det med lidt nervøsitet vi gik ned i konens bank, Nordea. Vi havde selv regnet på økonomien i at bygge og det viste sig at banken gav thumbs up til planerne uden forbehold.
Mette Buus, der er vores bolig-rådgiver ved Nordea levererede virkelig solid rådgivning. Hendes mindset var lige midt imellem HusCompagniet der mente at alt kan lade sig gøre, og vores advokat der kun så problemer.
Selvfølgelig er hun i sidste ende sælger af bank-produkter men det bar rådgivningen ikke præg af, synes jeg.

Nordea leverer gratis garanti-stillelse til HusCompagniet som service. Det er reelt set ret mange penge vi sparer på den konto. Alligevel sneg de sig til at trække et "stiftelses-gebyr" på vores bygge-konto efter noget tid. Jeg skrev tilbage og bad om en forklaring. Forklaringen fik jeg aldrig men dagen efter var beløbet ført tilbage på vores konto. :-)

I "handlen" indgik at jeg skiftede bank til Nordea. Farvel Danske Bank, du bliver nok ikke savnet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar