lørdag den 1. september 2012

Advokater

I dag betalte jeg regningen for advokaten og det er et jo en god anledning til reflektere lidt over den service som nybygger.

Da jeg var helt lille røg min bedstefar cerutter af mærket "Advokat" og de stank en hel del. Da jeg var lidt ældre så jeg serien "L.A. Law" og det har stort set været mit samlede bekendtskab med advokater på godt og ondt indtil for nylig.

Bankens første anbefaling var dog at få en advokat til at gennemgå alle papire vedrørende skøde og enterprise-kontrakt. Derfor Googlede jeg advokater i Aalborg hvorefter jeg fandt frem til Børge Nielsen Advokater.

Fra TV serien "L.A. Law"
Med advokatens input fik jeg:
  • Tilbageholdelse af beløb ved indflytning, såfremt der måtte være ikke helt uvæsentlige fejl/mangler, som HusCompagniet ikke kan nå at udbedre inden indflytning. 
  • Afklaret omkostninger til byggeplads-etablering, der i kontrakt var uspecificerede.
  • Afklaret omkostninger til ekstra energibesparende foranstaltninger, der i kontrakt var uspecificerede.
  • Indført at HusCompagniet bærer udgifter til re-etablering af skel-pæle hvis de væltes under bygge-processen (såfremt de vælter dem).
  • Indført at anvisningerne fra Statens Byggeforsknings Institut følges de steder enterprise-kontrakten divergerede.
  • Generelt sanity check af skøde og servitutter for at undgå ubehagelige overraskelser.
Det skal siges at advokaten fra start karakteriserede HusCompagniet og sælgeren af udstykningen som "seriøse spillere på markedet" så jeg skulle ikke forvente noget eksplosivt farligt i kontrakterne. Det føltes mere som en "forsikring" end at få ændret en masse formuleringer.

Der gemte sig i øvrigt også en uforudset besparelse i forhold til budgettet. Advokaten var nemlig i den afgørende fase taget på ferie så vi fik æren af selv at tinglyse skødet vha. NemID. Derved sparede vi ca. 1.500,- og det må nok betegnes som de bedst betalte 15 minutter jeg har brugt foran computeren. :-)

Servicen og kommunikationen med Børge Nielsen advokater var generelt god og de kan klart anbefales efter min mening. Med en udgift svarende til 0.4% af den det samlede bygge-budget så er udgift til advokat efter min mening ikke værd at spare væk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar