søndag den 9. juni 2013

Solceller installeret. Blowerdoor test udført.

I fredags var der heftig aktivitet på Kærhavebakken 66. Jeg gik rundt med min byggesagkyndig, byggelederen og murermesteren fra HusCompagniet til mangelgennemgang. Alt imens blev huset gjort klar til blowerdoor test af E-Consult og på taget installerede Rune plus kollega fra NovaSolar solcellerne.

For de involverede parter var det sikkert en arbejdsdag som så mange andre men for bygherren (mig) var der tale om lidt af en begivenhed. Både mangelgennemgang, blowerdoor test og solcelle-installation kunne have mere eller mindre succesfuld udfald. Heldigvis skinnede solen, alle havde taget deres gode indstilling med og det hele klappede.

Solcellerne er spredt over to tagflader, garagen og køkken alrum. Det "tilvalg" koster selvfølgelig ekstra ved Bilka. Som det kan ses på billedet er der lige præcis ikke plads til tre rækker solceller så der er vitterlig ikke plads til et eneste panel mere.



Med den præmis at solceller nok aldrig pynter, er jeg godt tilfreds med resultatet.


Inde i garagen er Fronius inveteren installeret ved siden af central-støvsugeren. Nu mangler kun den endelige tilslutning til el-nettet og så skulle alt være på plads.


I fredags nåede jeg aldrig at få resultatet af blowerdoor testen. For at få energi mærket A1 (bygningsklasse 2015) må utætheden i huset ikke overstige 1.0 liter/sekund/m2. 9 ud af 10 huse fra HusCompagniet ligger under den grænse men bliver huset målt til over 1.0 l/s/m2 kan det være svært efterfølgende at stille meget op. Alle huse skal være under 1.5 l/s/m2 for at overholde den lovpligtige BR2010.

I dag fandt jeg følgende seddel i bryggerset. Det er ikke bekræftet men huset lader til at have en tæthed på 0.68. Hurra! Sammen med solceller på taget forventer jeg det giver huset et A1 energimærke.


5 kommentarer:

  1. Tillykke. Det er rart med lidt medvind i byggeriet. :-)

    SvarSlet
  2. Pæne Tal i trykprøvningen
    vores lå på 0.91 og 0.98

    Dejligt at se at der kom styr på solcellerne også :)

    SvarSlet
  3. Jo tak, Flemming!

    Daniel, jeg fik at vide blowerdoor test er meget afhængig af loft-type. Gibslofter er som udgangspunkt meget mere tætte end trælofter. Jeg har en hybrid så mit resultat er fint. Med 0.95 er jeres hus også meget tæt.
    En del af mangelgennemgangen gik med den ene røverhistorie efter den anden leveret af sagkyndig og byggeleder om utætte huse. Det var go underholdning :-)

    SvarSlet
  4. Hej

    Har du gjort andet for at nå BR-2015 end solceller? Ekstra isolering, 3-lags glas? Hvor stort er jeres solcelleanlæg og kom i med på den gamle nettomåler ordning?

    Er i egentligt flyttet ind? Daniel taler tit om jeres nye hus, så håber vi må komme og besøge jer når i er faldt på plads.

    SvarSlet
  5. For at opnå et 2015 byggeri (jf. BR2010) er der krav til tæthed, isolering og energibehov. Tæthed og isolering klarer enterprenøren, og energibehovet klarer solcellerne. Vi har et 6kWh anlæg men mindre kan gøre det. Og ja, planen er at være på den gamle ordning.

    Vi fik nøglerne til huset i dag! Men vi flytter først i weekenden. Elias er hjemme ved Bedstemor i dag så vi kan få styr på de flyttekasser. Det store ryk bliver søndag. I er velkomne, vi må lige aftale en dag I kan kigge forbi.

    SvarSlet