torsdag den 13. december 2012

Solceller på 4. sal?

I morges ringede Rasolar, firmaet der leverer Bilkas solceller. De undrede sig over, at jeg havde bestilt solceller til en lejlighed på 4. sal. Jeg kunne berolige dem med, at det er til et nyt hus, der endnu ikke er bygget. Det havde jeg iøvrigt oplyst både i telefon og pr. mail tidligere, men de har vist tabt overblikket. De har ringet et par gange på mobil, men når jeg ringer tilbage, ved ingen hvad de egentlig ville. Jeg giver handlen 60% for at blive en realitet.

Efter arbejde kørte jeg forbi grunden for første gang siden snestormen kom. De har været i gang med taget og lagt rør til genvex anlægget men ellers er der ikke sket så meget. Nedenunder er et billede af stuen og der er selvfølgelig sne overalt. Det er ret svært lige pt. at forestille sig det hyggelige hjem når man går rundt i rummene, der alle er fyldt med sne. :-)

Som en kuriositet kan jeg fortælle at søjlen mellem de to vinduer blev udvidet med 6cm for at få plads til TV-bordet.


Jeg kontrollerede at isoleringen var fornuftigt opbevaret. Det ser det umiddelbart ud til her, vurder selv.


I bryggerset lå der en bunke isolering. Først da jeg kom hjem og så billedet kunne jeg regne ud at det formentlig er for at isolere den "gadget", der er pakket ind i plastic.


På stilladset står mere isolering parat til at blive rullet ud.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar