onsdag den 25. juli 2012

Den geotekniske rapport

... er endelig kommet ind af døren. Egentlig kan jeg ikke bruge den i sig selv, det er HusCompagniet der skal komme med en fast pris på fundering baseret på rapporten. Dette er de dog ikke i stand til pga. ferie i regne-afdelingen så indtil videre har jeg kun et uforpligtende gæt fra sælgeren.


Men tilbage til rapporten, der er udført af Franck Geoteknik. De har boret tre steder på grunden, hvor HusCompagniet mener huset skal stå, og hver boring er undersøgt for vandstand, sammensætning af jord og dybde til bærende jordlag. I de to boringer er dybde til bærende jordlag 30 cm men i boringen under garagen er der 1,1 meter til bærende jordlag. Det vil sige en ikke helt pletfri rapport men heller ikke en katastrofe. 

HusCompagniet vurderer at det med 99% sikkerhed vil  betyde en ekstra-udgift til fundering på mellem 30.000,- og 55.000,-. Alt efter humøret kan man sige at:


  • Vi er uheldige. Alle siger at udstykningen er bund-solid og de andre HusCompagniet priser på gaden har indtil videre ligget imellem 15.000,- og 25.000,-.
  • Det er ca. som forventet. Vi har allerede afsat 40.000,- ekstra i vores budget.
  • Vi er heldige. Der er eksempler på ekstra fundering for 140.000,- på udstykningen lige ved siden af.

Hvorom alting er så vælter udgiften ikke økonomien og den sidste større usikkerhed i projektet er hermed væk. Vi har i dag tinglyst det endelige skøde og er parate til byggeri efter sommerferien. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar